Kontor – Luftbaseret system

Et ventilationssystem tilpasset kontorer skal give et godt indeklima til den lavest mulige energiomkostning, samtidig med at bestilleren får et pålideligt og driftssikkert anlæg.

Godt system, når antallet af personer varierer

Udgangspunktet er en systemløsning der er beregnet til kontorbygninger med flere etager. Det er almindeligt, at sådanne kontorer er dimensioneret til tilstedeværelse af et maksimalt antal personer. Hvor mange mennesker der derefter rent faktisk opholder sig på kontoret på et bestemt tidspunkt, kan variere meget afhængigt af aktiviteterne. Hvis kontoret ofte er sparsomt befolket, kan det installerede ventilationssystem være overdimensioneret, noget der koster penge og energi. Løsningen på dette problem er et behovsstyret system, der kan håndtere, at persontilstedeværelsen og belastningen på kontoret varierer fra dag til dag.

Fleksibelt og energieffektivt

Med en luftbaseret løsning bliver hver kontoretage forsynet af et system, der er baseret på to centralt placerede luftbehandlingsaggregater og eksternt produceret el, køling og varme. Den luftmængde, som kontorbygningen har behov for, behovsstyres via luftbehandlingssystemet.
Med denne løsning bliver hvert kontorlokale klimatiseret og ventileret med tilluftsarmatur og radiatorer. Konferencelokalerne klimatiseres med variable luftmængdespjæld, loftsarmaturer og radiatorer.

Frikøling sænker omkostningerne

I sin enkleste form kan køling fås fra den forholdsvis kolde udeluft, uden at der kræves et køleaggregat, såkaldt frikøling. Så benyttes luftbehandlingsaggregatets udeluft til køling, således at kølet luft føres ind til luftarmaturerne i de forskellige rum. Med en varmeflade i tilluften reguleres temperaturen om vinteren for at luften ikke bliver alt for kold. Systemet fungerer ved en udetemperatur under ca. 16 °C, hvilket passer godt i det nordiske klima.

Når det gælder fælleslokaler såsom reception, tekøkken og cafeteria klimatiseres disse ved hjælp af luftarmaturer. En kommunikationsenhed knytter derefter systemet sammen med luftbehandlingsaggregaterne.

Fordele ved luftbaserede systemer til kontorer

- Energieffektiv frikøling kan udnyttes
- Enkel og billig installation
- Lavt vedligeholdelsesbehov
- God luftkvalitet via større luftmængder