Industrilokaler

Indeklimaet i et industrilokale har særlige behov, som adskiller sig i forhold til et forretningslokale. Eftersom industrilokaler ofte er alsidige arbejdspladser, kræves naturligvis en fuldt tilstrækkelig ventilation.

Skiftende behov for opvarmning og køling

Temperaturmæssigt varierer behovet alt efter årstiden, men normalt er der varmebehov nat og morgen og kølebehov om dagen. Lokalerne har ofte store arealer og loftshøjder, noget man her skal tage hensyn til.

Ventilationen følger arbejdsperioder og bemanding

I et ubemandet industrilokale benyttes 100 % returluft, og varme kun efter behov. I bemandede lokaler benyttes 100 % returluft før arbejdsperioden, og derefter sker der en morgenjustering, hvor temperaturen hæves til den ønskede værdi. Under selve arbejdsperioden dimensioneres ventilationsflowet. Hvis der opstår varmebehov, foretages en varmeforcering og ved kølebehov foretages på tilsvarende vis en køleforcering.

Vælg aggregat og armatur med høj kvalitet

Højkvalitative luftbehandlingsaggregater og tilluftsarmaturer kan opfylde kravene til den rette ventilation på en meget effektiv måde. For tilfredsstillende funktion er det vigtigt, at tilluftsarmaturerne tilpasses tilførsel af enten opvarmet eller kølet luft.

Et passende luftbehandlingsaggregat leverer luft, varme og køling, og har indbygget automatik. Aggregatet bør også være udstyret med returluftspjæld, hvilket muliggør energivenlig og effektiv opvarmning om natten og tidligt om morgenen.