Måling og indregulering

Swegon Luftbaserede klimasystemer 2005
www.swegon.dk

Generelt

Dårlig udført indregulering er normalt årsag til, at mange ventilationsinstallationer ikke fungerer som planlagt. Som regel er det fordi de installationstekniske forudsætninger ikke er blevet tilgodeset, samt dårligt kendskab til indregulerings- og måleteknik.

Indreguleringsarbejdet må nøje planlægges allerede på projekteringsstadiet. Man bør også tage hensyn til ændringer i installationen i byggeperioden. Arbejdet er derfor tidskrævende, hvis det ikke forberedes på den rigtige måde.

Det er vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til dette arbejde. Denne investring sikrer, at man får en installation, som fungerer som planlagt.

Anbefalinger om, hvordan luftmængdemålinger skal udføres, findes anført i rapporten ”Metoder för mätning av luftflöden i ventilationsinstallationer, T22:1998”, som kan bestilles hos Svensk Byggtjänst.

Måling

I et ventilationsanlæg må afvigelser fra den foreskrevne værdi for en volumenstrøm ikke være større end 15% inklusiv målefejl. Dette krav findes angivet i VVS AMA.

Instrumenterne skal være kalibrerede efter en metode, som giver en kendt lav fejl. Kalibreringskurver, hvor korrektionen angives som funktion af den aflæste værdi, skal anvendes.

Eksakte målinger kan aldrig udføres. Ved måling af f.eks en luftstrøm har man altid følgende tre fejl at tage hensyn til.

Instrumentfejl - betegnes som m₁ og kan f.eks være friktion i instrumentet eller være rester af systematiske fejl ved kalibrering.
Metodefejl - betegnes som m₂ og kan f.eks. bero på fejlagtige målepunkter.
Aflæsningsfejl - betegnes m₃ og kan bero på dårlig opløsning på måleapparatets skala.

Med udgangspunkt i disse fejl beregnes en sandsynlig målefejl.

Måling i kanal

Der findes tre principielt forskellige metoder for måling i ventilationskanaler:

A1 - måling med pitotrør.
A2 - måling med fast måleudtag.
A3 - måling med sporgas.


Metode	Betegnelse	Metodefejl m₂
Traversering med pitotrør i kanal med:	A1
Cirkulært tværsnit	A11	4-5% anbefalet måleplan 7% alternativ måleplan

Rektangulært tværsnitt	A12	4% anbefalet måleplan 7% alternativ måleplan

Faste måleudtag	A2	Se indbygningsmål ved fejlgrænserne 5 og 10%

Bestemmelse af luftflowet ved hjælp af sporgas	A3	5 resp. 10%

Tabel 8. Metoder for måling af luftflow i kanalsystem.

For at mindske tidsforbruget og øge nøjagtigheden ved indreguleringen anbefaler Swegon, at man anvender faste målesteder (metode A2) i størst mulig udstrækning. Swegon har forskellige typer af indreguleringsenheder.

De fleste af Swegons produkter har faste måleudtag. Desuden findes regulerbart indreguleringsspjæld, hvor målefunktionen er suppleret med et spjæld for simpel indregulering af korrekt luftmængde.

Luftmængden bestemmes ved måling af den aktuelle trykdifferens over centerlegemet. Flowet fås derefter ved hjælp af særlige måleanvisninger (MIS).

Figur 53. Flowmåler med reguleringsspjæld.

Måling på indblæsningsarmaturer

For måling af luftflow på indblæsningsarmaturer findes tre anbefalede målemetoder:


Metode	Betegnelse	Metodefejl
Tryktabsmåling med fast måleudtag	C2	5%

Posemetoden	C5	3%

Måling med konventionelle studsforsynede anemometre, suppleret med forlængerstuds	C3	5%

Tabel 9. Metoder for måling af volumenstrøm på indblæsningsarmaturer.

Swegons luftarmaturer er forsynet med faste måleudtag iflg. metode C2. Måleudtaget findes enten direkte i armaturet eller også i trykreduceringsboksen, som findes som tilbehør til de fleste armaturer. Til denne tilsluttes et manometer og et karakteristisk tryk måles op. Flowet fås som funktion af den karakteristiske trykforskel.

I trykreduceringsboksen findes også et indreguleringsspjæld, som reguleres gennem armaturet. Boksens konstruktion giver en god lyddæmpning samt en jævn indstrømning af luften i indblæsningsarmaturet, hvilket garanterer et jævnt spredningsbillede.

I samtlige trykreduceringsbokse er spjældet let at fjerne for at lette rensningen.

Afhængig af typen af trykreduceringsboks og ventilationsarmatur varierer antallet måleudtag mellem 1 og 2.

Indreguleringsfaktor

For hvert armatur eller tilslutningsboks findes indreguleringsfaktorer, som er specielt defineret for det enkelte produkt, hvor flowet fås iflg.

hvor	q =	luftflowet i l/s
	k =	indreguleringsfaktoren
	Dpi =	opmålt differenstryk (indreguleringstryk i Pa)

Denne måde at bestemme luftflowet gælder for såvel A2-metoden som C2-metoden.

Eksempel på indblæsningsarmatur med et eller to måleudtag.

Figur 54. Et måleudtag.

Figur 55. To måleudtag.

Kontinuerlig kontrol af indreguleringsdata sker ved Swegons laboratorium.

Swegon udgiver et separat katalog med anvisninger for, hvordan armaturet skal monteres, indreguleres og vedligeholdes. Disse anvisninger kaldes MIS-anvisninger.

For at lette indreguleringsarbejdet, er måleudtagene blevet forlænget med plastslanger og indreguleringsspjældene forsynet med spjældjusteringssnører (lys snøre åbner og mørk snøre lukker spjældet) så at indreguleringen kan ske uden at loft eller luftarmatur behøver at demonteres.

Indregulering af fortrængningsarmatur.

Ved dimensionering af indblæsningsarmatur med krav på meget lavt lydniveau eller kort kastelængde fås også et lavt totaltryktab over armaturet. Dette medfører, at indreguleringstrykket Dp_ibliver lavt og der opstår vanskeligheder med trykmålingen.

Indregulering af luftarmatur med spjældjusteringssnører og måleslange.