Ventilationssystem

Swegon Luftbaserede klimasystemer 2005
www.swegon.dk

Ventilationssystemer

TRADITIONEL INDDELING AF VENTILATIONSSYSTEMER

Valget af en passende teknisk løsning er et vigtigt skridt i projekteringen. Systemvalget bør foretages under hensyn til følgende hovedfaktorer:

Hensyn til slutresultat. Den tekniske løsnings evne til at opfylde de stillede kvalitetskrav.

Driftssikkerhed. Den tekniske løsnings evne til på langt sigt at fungere tilfredsstillende.

Ressourcebesparelse. Den tekniske løsnings energieffektivitet, omkostningseffektivitet m.m. Ved valg af den tekniske løsning bør man altid stræbe efter enkelhed, gennemskuelighed og tolerance over for afvigelser i driftsbetingelserne. Undgå tekniske løsninger, der ikke tillader ændringer i anvendelsen af lokalet, som f.eks. at vinduer åbnes, eller som på anden måde er følsomme for ydre påvirkninger.

Grundprincipper og karakteristiske egenskaber:
Der findes forskellige ventilationstekniske løsninger, der kan opfylde kravene om den rigtige luftmængde til alle dele i et system. De hovedkategorier, man taler om, er:

CAV-systemer (Constant Air Volume), systemer med konstante luftmængder. Det enkleste og i almindelighed ”prisbilligste” alternativ.
VAV-systemer (Variable Air Volume), systemer med variabel luftmængde, der som regel er styret via en rumtermostat. Ventilatoren er forsynet med en eller anden form for trykregulering.
DCV-systemer (Demand Controlled Ventilation), behovsstyring af luftmængden, der som regel er styret via en luftkvalitets- eller personføler.
Samtlige systemløsninger kan naturligvis udføres med enten omrøringsventilation eller termisk styret ventilation (fortrængningsventilation).

Såvel CAV- som DCV-systemerne kan kombineres med alternativt varme- og køleudstyr til styring af rumtemperaturen.

CAV-SYSTEMER

CAV-systemer bruges, hvor afgivelsen af såvel varme som forurening er lav og nogenlunde konstant. Indblæsningsmængden bestemmes hovedsageligt af luftkvalitetskravene. Hvis den hygiejniske luftmængde ikke er tilstrækkelig til at fjerne den afgivne varme, kan man supplere med produkter til vandbaseret køling. CAV-systemer opbygges oftest efter forgreningsprincipper med indreguleringsspjæld i alle forgreningerne. Trykfaldene over armaturerne vælges, så de sammen med trykfaldene over indreguleringsspjældene giver den rigtige luftmængdefordeling.
Ulempen ved dette princip er, at systemet let kan komme i ubalance pga. forstyrrelser fra termisk opdrift, forandringer af spjældindstilling m.m.
Yderligere en ulempe er de relativt høje trykfald over spjæld og armaturer, der kræves som sikkerhed for, at luftmængdevariationerne ikke bliver for store. Dette medfører nemlig, at lydproblemerne kan blive generende samtidig med, at energiforbruget bliver unødigt højt. En sænkning af ventilatorens omdrejningstal, så energiforbruget i visse perioder mindskes, medfører, at luftmængdefordelingen ikke kan opretholdes, pga. at trykfaldene over armaturer og spjæld formindskes.

Figur 29. Princip for CAV-systemer. 1. Udsugningsluft 2. Indblæsningsluft 3. Ventilationsaggregat (FTX)

VAV/DCV-systemer

VAV/DCV-systemer anvendes, hvor personbelastningen varierer. Opvarmning sker bedst med radiatorer. Rummets behov for køling reguleres med en varieret luftmængde.

VAV/DCV-systemer adskiller sig fra CAV-systemer, bl.a. ved at der findes en trykregulering i hovedkanalerne for indblæsnings- og udsugningsluften. Dette er nødvendigt ud fra såvel et energi- som et støjsynspunkt.

En anden forskel er, at der i umiddelbar tilslutning til indsugningsarmaturerne findes reguleringsenheder, der styrer luftmængderne gennem armaturerne. Et grundlæggende problem ved dette er, at når luftmængderne mindskes, øges trykfaldene. Dette kan få alvorlige konsekvenser. Øget trykfald skaber generelt højere lydniveauer. Trykket i hovedkanalerne skal hele tiden garantere, at den dårligst beliggende grenkanal får tilstrækkeligt med luft.

Hvis luftmængdefordelingen i systemet muliggør et midlertidigt lavere tryk, skal den indstillede ønskeværdi stadig opretholdes. Dette påvirker naturligvis driftsomkostningerne negativt.

Behovsstyret ventilation
Det er almindelig anerkendt, at hvis vi som brugere af en installation nemt kan påvirke dens indstillinger, så oplever vi installationen som betydelig bedre. I f.eks. boliger medfører denne fleksibilitet, at beboerne meget nemt kan tilpasse luftmængderne efter behov. Vi er jo ikke specielt forvænt med at kunne styre luftmængden efter behov i de forskellige rumenheder, når det gælder traditionelle FTX-systemer. Der har i stedet været bestræbelser på at forsøge at holde luftmængderne så konstante som muligt. Vi er imidlertid overbevist om, at det er en klar fordel, hvis beboerne kan tilpasse luftmængden i de forskellige rum efter behov, inden for rimelige grænser. Dette skal kunne ske, uden at luftmængderne i de andre rum behøver at blive formindsket.
Minimumluftmængderne i de forskellige rumenheder skal altid kunne garanteres.