Produktblad indeklima som PDF fil
 
Swegon Luftbaserede klimasystemer 2005
www.swegon.dk
Definitioner
Forskellige effektivitetsbegreber
Man taler om to forskellige begreber:
  • VENTILATIONSEFFEKTIVITET, som er et mål for, hvor effektivt en forurening transporteres bort.
  • LUFTSKIFTEEFFEKTIVITET, som er et mål for, hvor effektivt luften i rummet udskriftes.
En hovedopgave for konstruktørerne er derfor at dimensionere og placere armaturerne, så luftskifte- og ventilationseffektiviteten bliver så høj som muligt.

Ventilationseffektiviteten afhænger af flere parametrer.
  • Armaturets placering
  • Typer af armaturer
  • Indblæsningshastighed
  • Temperaturforskelle mellem indblæsning og udsugning - Varmekilder, aktivitet etc
Ifølge forslag fra den Nordiske Ventilationsgruppe indføres udtrykket "specifikt luftflow" (n) i stedet for udtrykket "luftomsætning"

Specifikt  luftflow (volumenstrøm) angives som forholdet mellem indblæsningsluftens udeluftsandel og det ventilerede rumvolumen.

Specifikt flow kaldtes før "luftomsætningen" med enheden oms/h. Dette har imidlertid ofte ført til den opfattelse, at luften i rummet udskiftes så mange gange pr. time, som tallet angiver. Hvor hurtigt luften i rummet udskiftes, bestemmes ikke kun af størrelsen af indblæsningsmængden og rumvolumen, men i høj grad også af, hvordan luften fordeles i rummet.

Det nævnes, at overskudsvarme kan betragtes som forurening. Det er derfor mere passende at indføre begrebet "temperatureffektivitet".

Vi skelner mellem "middeltemperatureffektivitet", som en middelværdi for hele rummet og "lokalt temperaturindex" gældende for et givet sted i rummet. 


Grundlag

Ventilationseffektivitet, erc

Defineres ved et vist forureningsudslip som forholdet mellem koncentrationen i afkastluften og middelkoncentrationen i rummet, d.v.s.


<P></P>

hvor Ce = ligevægtskoncentrationen i afkastluften
hvor Cm = middelkoncentrationen i rummet ved lige vægt


Lokalt ventilationsindex, epc

hvor Cp =ligevægtskoncentrationen i punkt p


<P></P>

<P></P>

Luftskifte effektivitet, era

Defineres, som forholdet mellem den nominelle tidskonstant og luftskiftetiden for luften i rummet.


<P></P>

hvor
tn = nominelle tidskonstant
tm = luftens middelalder i rummet
tm = udskiftningstid for luften i rummet


Anm:
For at skifte al luft i rummet tager det i middeltal en tid, der er lig med to gange luftens middelalder i rummet.

Luftens middelalder kan bestemmes ved opmåling i udsugningskanalen.


<P></P>

Specifikt luftflow, n

<P></P>

hvor
q = udluftflow (m3/h)
v = rumvolumen (m3)


Nominel tidskonstant, tn

Den nominelle tidskonstant (tn) er den tid, som det tilførte ventilationsflows udluftsandel q, i middeltal opholder sig i rummet.


<P></P>

hvor
q = udluftflow (m3/h)
v = rumvolumen (m3)


<P></P>

Temperatureffektivitet, ert
(middelværdi)


<P></P>

hvor
t= afkastluftens temperatur
tm = rummets middeltemperatur (ved ligevægt)
tt = indblæsningsluftens temperatur


Lokalt temperaturindex ept

<P></P>

hvor
tp = temperaturen i punkt p ved ligevægt


<P></P>

Opholdszonen

Opholdszonen er den del af rummet, hvor mennesker normalt opholder sig, og skal defineres i samråd med bygherre og arkitekt. Dets volumen begrænses af "sider", som er parallelle med rummets vægge, loft og gulv. Afstanden mellem opholdszonens "sider" og rummets ydre varierer afhængigt af rummets anvendelse.

Opholdszonens laveste horisontale plan er gulvet.

Tabel 1 viser de normale afstande mellem respektive vægge og opholdszonen samt de normale variationsområder.


<P><STRONG><EM>Figur 1.</EM></STRONG> <EM>Farvet overflade viser en defineret opholdszone.</EM></P>

Normalt variationsområde fra
Normal værdi for afstanden
Vægge
"væggen" til opholdszonen
mellem "væggen" og opholdszonen
Ydervæg med vindue og/eller dør
0,5 - 0,75 m
0,6 m
Ydervæg uden vindue og/eller dør
0,2 - 0,5 m
0,3 m
Indervæg
0 - 0,3 m
0,2 m
Gulv, nedre grænse
0
0
Gulv, øvre grænse, stående person
1,8 - 2,0 m
1,8 m
Gulv, øvre grænse, siddende person
1,3 - 1,5 m
1,3 m


Tabel 1. Grænser for opholdszonen.

Nærzone (fortrængning)

Nærzone er et begreb, som anvendes i forbindelse med lavhastighedsarmaturer, og er derfor af primær interesse ved fortrængningsventilation.

Ifølge de prøvningsregler, som gælder i dag (NT VVS 083) defineres opholdszonen af målene av og bv se figur 2.

Målet av repræsenterer den største horisontale afstand fra væggen (alternativt centrum af et rundt armatur) til isovelen for v m/s.

Målet bv repræsenterer den største horisontale afstand vinkelret på av mellam isovelens endepunkter.

Det pointeres i prøvemetoden, at isovelen skal opmåles, hvor hastigheden er størst, d.v.s. ikke på en bestemt afstand fra gulvet. Hastigheden v m/s for isovelen er i prøvemetoden, som nu er foreslået som europæisk norm SS EN 12239 fastsat til:
  • 0,2 m/s for lavhastighedsarmaturer beregnet til komfortventilation.
  • 0,3 m/s for lavhastighedsarmaturer beregnet til industriventilation.
For  loftmonterede lavhastighedsarmaturer defineres nærzonen som vist i figur 3.

Det er vigtigt, at konstruktøren er opmærkson på, hvordan forskellige fabrikanter opgiver nærzonen.
Eksempelvis som :
  • Komfortzone, som har sin specielle definition.
  • Isovelen på niveau 0,05 m over gulv.
  • Isovelen på niveau 0,10 m over gulv.
Relativt store forskelle fås fra værdierne av og bv hvis man går ud fra den i prøvemetoden fastsatte målemetode. EN AFVIGELSE FRA METODEN GIVER ALTID KORTERE MÅL I NÆRZONEN!


<P><STRONG><EM>Figur 2.</EM></STRONG> <EM>Gulv- hhv- vægmonterede lavhastighedsarmaturer.</EM> </P>

<P><STRONG><EM>Figur 3.</EM></STRONG> <EM>Loftmonterede lavhastighedsarmaturer.</EM></P>

Fjernzone

Fjernzone er et begreb som anvendes i forbindelse med fortrængningsventilation. Fjernzonen defineres som den zone udenfor nærzonen, hvor "tæthedsstrømningen" findes. Karakteristisk for "tæthedsstrømningen" (stråle) er:
  • den styres af densitetsforskellen gennem indblæsningsluften og rumluften
  • den giver lille medrivning af den omgivende luft
  • den er meget tynd, normalt ca. 10 cm.
  • den har noget lavere hastighedsfluktuationer (turbulens) end jetstråle
Lufthastighederne i fjernzonen bestemmes af:
  • Varmebelastningen i rummet
  • Rummets geometri (bredden)
Når vi har fået en udjævning af luftflowet over rummets længde/bredde kan lufthastigheden i fjernzonen beregnes i følgende ligning:


<P></P>

Hvor  
q =
indblæsning (m3/s)
Dt =
forskellen mellem rumtemperatur og indblæsningstemperatur (K)
b =
rummets bredde (m)
T =
rummets absolutte temperatur (K)
vf =
lufthastigheden i fjernzonen (m/s)


Eksempel:
Kontor med bredden 3,6 m
Halvrund fortrængningsarmatur placeret bagerst
Indblæsningstemperatur
18°C
Rumtemperatur
24°C
Volumenstrøm
30 l/s


<P></P>

Denne lufthastighed skal betragtes som den laveste værdi, som kan opnås, hvor der er "tæthedsstrømning".

<P><STRONG><EM>Figur 4.</EM></STRONG> <EM>Fjernzone i rum med fortrængningsventilation.</EM></P>



   

Swegon Worldwide
Austria Belgium Czech Republic Denmark Finland France Germany Hungary Italy Netherlands
Norway Poland Slovak Republic Spain Sweden Switzerland United Arab Emirates United Kingdom United States of America
Partners
Belarus Bosnia-Herzegovina Croatia Estonia Greece Iceland Israel Latvia Lithuania Portugal
Romania Russia Serbia Slovenia - air handling units Turkey Ukraine